Skip to content

Nyt

Denne side rummer seneste nyt fra Dorthe Jørgensen om kommende begivenheder, hendes seneste udgivelser og nye opgaver som rådgiver, inspirator osv.

This page contains the latest news from Dorthe Jørgensen about upcoming events, her latest publications, and new assignments as advisor, inspirer, etc.

Kommende begivenheder – Upcoming Events

24. november, 2026. Transcendenserfaringer. FUV-kurset “Religiøse erfaringer og den kristne tro”. Vartov, København

Beskrivelse af kurset som helhed: Mennesker har til alle tider og i alle kulturer haft religiøse erfaringer og oplevelser – lige fra overvældende følelser af enhed med universet til ud-af-kroppen nærdødsoplevelser og englevisioner. I protestantiske, sekulære vestlige lande som vores eget har vi dog – på godt og ondt – lært at møde den slags religiøse erfaringer med skepsis og rationelle bortforklaringer. Nogle moderne teologer har ligefrem erklæret, at såkaldt ”religiøse særoplevelser” kun er relevante for psykologien, men ikke for teologien.

Men måske overser vi indimellem, at kristendommen selv er baseret på ”religiøse særoplevelser” – på en lille gruppe menneskers fantastiske beretning om, at Jesus kort efter sin død viste sig for dem. Og uden en religiøs særoplevelse var Paulus næppe blevet apostel! Samtidig må man også spørge, om en religiøsitet, der enten ikke baserer sig på eller giver anledning til en eller anden form for åndelig erfaring, overhovedet kan være eksistentielt relevant for mennesker og overleve i længden?

På dette kursus vil vi kritisk og nysgerrigt beskæftige os med religiøsitetens erfaringsdimension og forholdet til den kristne tro. Vi skal høre om den amerikanske religionspsykolog William James’ banebrydende forskning i religiøse erfaringer og om Julian af Norwhich’ nærdødsoplevelser, reflektere over transcendenserfaringer og se nærmere på danskernes tro, åndelige oplevelser og dåbssyn.

19. januar 2027. Epifani – i det store og små. Fløng Kirke, Fløng. Se arrangement

Beskrivelse af foredraget: Med Helligtrekonger går vi ind i epifanitiden. En epifani er en pludselig tilsynekomst, åbenbaring, afsløring, indsigt eller forståelse. Men hvad omhandler det epifaniske ved denne del af kirkeåret? Hvordan opleves den indsigt, som epifanien bibringer, og er dens genstand altid guddommelig? Kan kunst udvirke epifani, er der epifani i hverdagen, og hvad fortæller epifanier om forholdet mellem os og andet, som er større end os?

28. januar 2027. Om lyset og skønheden teologisk og idéhistorisk. Vinterhøjskole, Liselund, Slagelse. Se arrangement

Beskrivelse af kurset som helhed: Lyset er tema, når Liselund Højskole åbner dørene i vintermørket. Vi lader en sprække af lys kaste sin livgivende kraft ind i fællesskabet, i hverdagen, i musikken, i litteraturen, i sorgen, i troen og i tilværelsen. Det gør vi i selskab med fhv. biskop Peter Fischer-Møller, kunstmaler Thomas Kluge og idehistoriker Dorthe Jørgensen.  

Ingen metafor er mere yndet i religion, kunst og poesi end “lyset”. Vi lever i en tid, hvor mange taler om mørke: krig, klimaangst, demokratisk slitage, ensomhed og et tempo, der truer med at gøre verden stum for os. Alligevel bliver vi ved med at tænde lys, synge om håb og lede efter ord, der kan bære. Mød en række spændende foredragsholdere, der med samvær og samklang inviterer lyset til at finde åbninger til håb, der nærer sang og samtale. 

4. februar, 2027. Fornemmelse, tro og forståelse. Temadag i Fyns stift. Sct. Knudssalen ved Odense Domkirke.

Beskrivelse af temadagen: Dorthe Jørgensen vil under inddragelse af tankebilleder samt tanker om rummet og det hellige introducere dagens deltagere til discipliner som religionsæstetik, æstetisk teologi og teologisk æstetik. Afsættet vil være Jørgensens erfaringsmetafysik, som den er præsenteret i hendes teologiske disputats Den skønne tænkning (Aarhus Universitetsforlag, 2014). Præsentationen vil fokusere på forholdet mellem tro og erfaring samt den teologiske æstetiks bidrag til religionsfilosofien og religionsfilosofiens betydning for den praktiske teologi.  

24. februar, 2027. Hvor blev ånden af i det moderne samfund? Folkeuniversitetet, Skive

En virkelighedsforståelse baseret på forstanden har længe præget vores tænkemåde. Både natur og menneske bliver opfattet og behandlet med afsæt i rationelle forklaringer. Meget kan imidlertid ikke forklares rationelt, og hvad sker der så med det? Findes der en anden – mere sensitiv og åndelig – tilgang, som anerkender fænomener og erfaringer, der ikke lader sig forklare og reducere til f.eks. hjernekemi? Og hvad forstår moderne mennesker i det hele taget ved ordet ”ånd” i dag? Om disse forhold vil filosof, teolog og idéhistoriker Dorthe Jørgensen tale.

2. marts 2027. Nærvær og eftertanke – en erfaringsmetafysisk tilgang til gudstjenesten. FUV Løgumkloster/Refugiet, Løgumkloster

Beskrivelse følger senere.

Seneste udgivelser/udsendelser– Latest Publications/Broadcasts

“DRTV – Gudstjenesten: Dorthe Jørgensen – Vær hinandens hjertestarter.” DR1, 20. september 2026. Prædikant: Simon Kangas Larsen. Vært: Sofie Østergaard. https://www.dr.dk/drtv/episode/gudstjenesten_-dorthe-joergensen-_-vaer-hinandens-hjertestarter_622478

“Hvad er opstandelsens sprog?”, ed. Anders Laugesen. In Pilgrim – på rejse i troens univers, Danmarks Radio P1, 26. april 2026. https://www.dr.dk/lyd/p1/pilgrim-paa-rejse-i-troens-univers/pilgrim-paa-rejse-i-troens-univers-2026/hvad-er-opstandelsens-sprog-11042606177

“Frihed og ånd er hendes ledetråde. Derfor sagde hun op på universitetet,” ed. Bjørg Tulinius. In Kristeligt Dagblad March 6 2026, Section 2 (Liv og sjæl), pp. 1 and 3. https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/frihed-og-aand-er-hendes-ledetraade-derfor-sagde-hun-op-paa-universitetet

Dorthe Jørgensen, “Lange billeder: Om kunst, tid og ånd.” In Thomas Kluge: Det stille liv i tid og rum. Ed. Tanja Toft Rix-Nielsen. Viborg: Skovgaard Museet, 2025, pp. 43-52. https://www.skovgaardmuseet.dk/udstillinger/aktuel-udstilling/2025/thomas-kluge-det-stille-liv-i-tid-og-rum/

Dorthe Jørgensen, “Viden og visdom.” In Filosofi – her og nu. Ed. Mads Rangvid. Copenhagen: Praxis Forlag, 2025, pp. 200-2005. https://praxis.dk/hf/filosofi/produkt/filosofi-her-og-nu

Dorthe Jørgensen, “Havet, mennesket og naturen.” In Louisiana Revy 65/1: Ocean (2024): 116-120. https://butik.louisiana.dk/products/louisiana-publications-revy-havet-dansk

Dorthe Jørgensen, “The Sea, the Human, and Nature.” In Louisiana Revy 65, 1: Havet (2024): 16-120.

Dorthe Jørgensen, “Den skønne tænkning (uddrag).” In Poetik: læsepraksis. Ed. Hans Otto Jørgensen, Jakob Sandvad og Josefine Klougart. Copenhagen: Gladiator, 2024, pp. 113-127. https://forlagetgladiator.dk/products/poetik-laesepraksis?srsltid=AfmBOoomowb8LnEN0lVsRr5RdFVycbRZRuZzBq9rVqi8dqmESgtnnD1S

Andre nyheder – Other News