Denne side introducerer til et udvalg af Dorthe Jørgensens bøger, nærmere bestemt 11 værker udgivet i 2001-2021. Som det fremgår af Publikationer, har hun siden 1989 udgivet i alt 23 bøger.
This page introduces a selection of Dorthe Jørgensen’s books, specifically 11 works published between 2001 and 2021. As is apparant on Publikationer, she has published a total of 23 books since 1989.
Poetic Inclinations—https://unipress.dk/udgivelser/p/poetic-inclinations/
Philosophy originates in wonder that generates sensitive thinking, also called ‘aesthetic thinking’—an expanded mode of thought that bridges and dissolves contradictions. This book questions the disregard for such thinking in modern society, including the neglect of it in most educational institutions and contemporary research. It describes what it means to think in an aesthetic way when ‘aesthetic’ is synonymous with ‘sensitive’ (not ‘sensuous’), including how such thinking may foster human well-being and develop our notions of history, hospitality, freedom, and the good life. The formative nature of aesthetic thinking is presented alongside the attestation of its relevance in many disciplines and a broad spectrum of society—in border studies, education policy, and social work, and in life in general.
Poetic Inclinations is related to the simultaneously published Imaginative Moods. Together they constitute a comprehensive presentation in English of the author’s philosophy of experience, which includes new ways of conceiving of and applying aesthetics, hermeneutics, and phenomenology, and of integrating these disciplines, as well as theology.
Poetic Inclinations, published by Aarhus University Press in 2021, is 236 pages long.
Imaginative Moods—https://unipress.dk/udgivelser/i/imaginative-moods/
Following modern and postmodern philosophy’s critique of metaphysics, experiences of transcendence are often considered ‘aesthetic’ rather than ‘metaphysical.’ However, aesthetics is mostly identified with the study of art, and aesthetic phenomena are considered particularly sensuous. This book criticizes such an approach to aesthetics, which has led many philosophers and theologians to neglect or reject aesthetics as a philosophical or theological discipline. It demonstrates how contemporary philosophy and theology may benefit from studying the mind-opening and world-transformative nature of our experiences of transcendence. In addition, it presents the significance of such experiences for the understanding of, for example, art, faith, prayer, presence, beauty, sensitivity, imagination, receptivity, and divinity.
Imaginative Moods is related to the simultaneously published Poetic Inclinations. Together they constitute a comprehensive presentation in English of the author’s philosophy of experience, which includes new ways of conceiving of and applying aesthetics, hermeneutics, and phenomenology, and of integrating these disciplines, as well as theology.
Imaginative Moods, published by Aarhus University Press in 2021, is 236 pages long.
https://www.eksistensen.dk/hvorfor-er-vi-sa-fantasiforskraekkede.html
Reformationen erstattede én forestillingsverden med en anden. I stedet for ikoner, vievand og røgelse fyldtes de danske kirker af fællessang, personligt engagement og en ny åndelighed. Men kilden til eftertidens anstrengte forhold til det æstetiske skal ikke søges i Luthers forhold til det sanselige. Den ligger derimod i hans kritik af sværmerne—en protestantisk bevægelse, der dyrkede Helligånd, spiritualisme og mystik.
Det er fantasiens andel i det æstetiske, der har anfægtet og stadig gør det; problemet er forestillingen om, at fantasien vildleder erfaringen. Denne forestilling er resulteret i en fantasiforskrækkelse, som spænder ben for den skønhed og erfaring, der kan være forbundet med religion, og som har befordret et samfund, hvor kun det, der kan måles og vejes, har betydning. Men hvad sker der så med troen—når fantasien bliver glemt?
Hvorfor er vi så fantasiforskrækkede? udkom i 2017 på forlaget Eksistensen. Den er på 70 sider.
https://forlaget-wunderbuch.dk/udgivelser/naervaer-og-eftertanke-mit-paedagogiske-laboratorium/
Nærvær og eftertanke er en utidssvarende bog. Den handler nemlig om noget, der ikke har prioritet i dag: lydhør tilstedeværen, genuin erfaring og eftertænksom refleksion.
Dorthe Jørgensen kritiserer tænkningens kår, men hun værner også om håbet ved at insistere på det nærvær og den eftertanke, der stadig findes. Bogen er udfærdiget med afsæt i forfatterens erfaringer som underviser og formidler. Hun har igennem 25 år eksperimenteret med undervisningsformer, der ansporer til fælles udforskning af spørgsmål, der ikke kan besvares med et ja eller et nej. Denne spørgen forstummer, når der bliver krævet “faktura” frem for “forskning”.
“Når man som underviser har tillid til sine studerende, og resultatet er gunstigt, skyldes det […] næppe kun spontan livsytring. I den situation har man nemlig ikke kun tillid til, at de ønsker at lære, men også tiltro til, at de vil foretage den mimesis, der er forudsætningen for at lære. Man har tiltro til, at de vil gøre, som man selv gør. Tilliden til de studerende er forbundet med en tiltro til, at såfremt man selv fokuserer på sagen, udviser lydhørhed og forholder sig konstruktivt, vil de gøre det samme. Man forlader sig på eksemplets magt.”
Bogen henvender sig i analogi med flere af forfatterens tidligere bøger til en bred skare af læsere. Den har et pædagogisk sigte, men tager sideløbende en række dannelsesmæssige og uddannelsespolitiske spørgsmål op, og den tilfører dem nye filosofiske perspektiver.
Nærvær og eftertanke udkom i 2015 på forlaget Wunderbuch. Den er indbundet og på 352 sider.
https://unipress.dk/d/den-skoenne-taenkning
Måske begynder vort vågne liv i fornemmelse, tro og forståelse? Måske æstetik, teologi og filosofi er tre sider af samme sag?
Den skønne tænkning er den første systematiske formulering af erfaringsmetafysik. Bogen beskriver grundlaget for en filosofi om æstetisk, religiøs og metafysisk erfaring. Den skønne tænkning er også den mest omfattende undersøgelse af forholdet mellem filosofisk æstetik og hermeneutisk fænomenologi. På internationalt plan bidrager forfatteren ved at omsætte filosofisk æstetik i erfaringsmetafysik og give den teologiske æstetik et filosofisk grundlag. Samtidig er bogen den første samlede fremstilling i Norden af teologisk æstetik og det mest tilbundsgående arbejde med filosofisk æstetik.
Den skønne tænkning baner nye tankeveje—i både teologi og humaniora. Bogen kulminerer i tanker om et univers af gensidig opmærksomhed og en grunderfaring kendetegnet ved en ‘ligeoprindelighed’ af fornemmelse, tro og forståelse.
Dorthe Jørgensen forbinder æstetik, idéhistorie og religionsfilosofi. Med bøgerne Skønhedens metamorfose og Historien som værk forsvarede hun i 2006 den filosofiske doktorgrad. Den skønne tænkning er hendes teologiske doktorafhandling, som hun forsvarede 21. marts 2014.
Den skønne tænkning udkom i 2014 på Aarhus Universitetsforlag. Den er på 965 sider, indbundet og med smudsomslag.
https://konmuseum.dk/udstilling.dk
Bogen udkom i forbindelse med en udstilling på Kvindemuseet (nu kaldet KØN) i 2011-2012. Udstillingen bestod af malerier produceret af Bettina Winkelmann og tankebilleder skrevet af Dorthe Jørgensen, som også forfattede bogens forord. Malerier og tankebilleder hang side om side som værker i hver sin ret. Eller som der står i forordet:
“Vi er enige om, at filosofien ikke er kunstens tjener eller omvendt. Teksterne kommenterer ikke malerierne, men er selvstænige værker: De er tankebilleder. Malerierne illustrerer ikke teksterne; de har deres eget liv. Alligevel er der en forbindelse. Vi kredser om den samme poetiske oplevelse af verden og de erfaringer af merbetydning, de skønhedsefaringer, den kan åbne for. Vi har også et fælles afsæt deri, at vi foråret 2010 begge opholdt os på Det Danske Institut i Damaskus.”
Museet omtalte derfor udstillingen som en “dialog mellem kunst og tænkning omkring begrebet skønhed”.
Verdenspoesi udkom i 2011 på Kvindemuseets Forlag. Den er på 79 og rigt illustreret.
https://unipress.dk/udgivelser/a/aglaias-dans
Der er brug for mere filosofisk tænkning. Den filosofiske tænkning kan kvalificere forståelsen af, hvad f.eks. videnskab, humaniora og universiteter er. Den har også betydning for handlingslivet, f.eks. for politikken og pædagogikken.
Dorthe Jørgensen demonstrerer igennem 34 tekster, at man -hvor uvant det end lyder – må bevæge sig på et vist abstraktionsniveau for at tænke konkret.
Teksterne spænder fra aviskronikken til disputatsforsvaret, men deler den samme stræben efter at formulere og praktisere en æstetisk tænkning.
For hvad er det for filosofisk tænkning, der er brug for? Det er erfaringsnær filosofi. Filosofien må være fænomenologisk, og det betyder, at den må være æstetisk. Det handler om i tanken at kunne være flere steder på én gang. Så man kan bringe begreberne i bevægelse og favne vidt, tænke nyt uden at sætte tradition og overlevering over styr. Denne udvidede tænkning er den æstetiske tænkning: Den er skøn.
Aglaias dans udkom i 2008 på Aarhus Universitetsforlag. Den er på 392 sider.
https://unipress.dk/udgivelser/s/skoenhed/
Hvorfor spilde tiden på skønhed i en verden fuld af problemer? Med dette provokerende spørgsmål indleder filosof og idéhistoriker Dorthe Jørgensen sin undersøgelse af, hvad skønhed er, og hvordan den kan hjælpe os i vor søgen efter det gode liv. Hun fortæller ikke bare om, hvad kunstnere og tænkere forstår ved skønhed. Hun undersøger også, hvilke skønhedsforståelser, der findes inden for f.eks. natur- og sundhedsvidenskab, organisationsteori, teologi, pædagogik og marketing. Dorthe Jørgensen argumenterer for, at skønhed er meget mere, end vi som regel tror. Skønhedserfaringer er ikke bare sanselige oplevelser af lækre former. De kan åbne verden på en måde, så vi fornemmer dimensioner, vi i almindelighed blot overser. Skønhedsfilosofien sætter vor forståelse af os selv og verden i perspektiv. Den giver stof til overvejelser over, om vi lever, som vi har bedst af, og tænker, som vi bedst kan.
Skønhed—En engel gik forbi udkom i 2006 på Aarhus Universitetsforlag. Den er på 232 sider og med farveillustrationer.
https://unipress.dk/udgivelser/h/historien-som-vaerk/
Vi har ingen tradition for filosofisk æstetik i Danmark. Da den filosofiske æstetik er filosofien om den æstetiske erfaring forstået som en form for sand erkendelse, er det en hel erkendelsesteori, vi savner.
Det er oven i købet en væsentlig del af vor erfaringsverden, vi dermed forsømmer at reflektere systematisk over. For æstetiske erfaringer er meget mere end sanselige oplevelser af lækre former. Æstetiske erfaringer åbner verden på en måde, så vi fornemmer dimensioner, vi i almindelighed bare overser. I Historien som værk viser Dorthe Jørgensen, at den filosofiske æstetik derfor ikke kun er relevant for æstetikere.
Æstetikken har også noget at give historieskrivningen og overvejelserne over, hvad idéhistorie er. Idéhistorikere afviser ofte spørgsmålet om, hvad det vil sige at behandle noget på en idéhistorisk måde. For der findes angiveligt intet svar. Men måske skulle den idéhistoriske tænkning tage ved lære af den filosofiske. Dorthe Jørgensen viser i Historien som værk, at historieskrivningen, herunder den idéhistoriske, med fordel kan hente inspiration i den filosofiske æstetik, f.eks. i værkbegrebet og værkforståelsens historie.
Æstetikken rummer tilmed stof til kritik af den karrierelivsform, der breder sig i disse år med stress og uro til følge. Den filosofiske æstetik kan hjælpe os i vor søgen efter det gode liv. Men kun hvis vi lader æstetikken være, hvad den er, i stedet for at gøre den til noget andet. Kun hvis vi lærer at opfatte den som filosofien om den æstetiske erfaring forstået som en form for sand erkendelse.
Historien som værk udgør sammen med Skønhedens metamorfose Dorthe Jørgensens filosofiske doktordisputats forsvaret 2. juni 2006. Bogen udkom i 2006 på Aarhus Universitetsforlag og er på 305 sider. Den rummer farveillustrationer og er indbundet samt med smudsbind.
Hvad er en intellektuel? Har vi brug for den slags? Hvilken rolle har de intellektuelle tidligere spillet, og hvorfor er de genstand for kritik? Det er spørgsmål som disse, der optager Dorthe Jørgensen i Viden og visdom, hvor hun ved at gennemtænke tematikken filosofisk og idéhistorisk lægger op til andre svar, end vi er vant til. Med sin analyse retter hun et skarpt angreb mod tidens borgerlige politik og afdækker samtidig en generel og meget problemtisk tendens i det moderne samfund til at ophøje teknokratisk tankegang til styrende statsideologi. Da de intellektuelle er dem, der søger sandheden, forstået som det der rækker ud over det praktiske og pragmatiske, er de alvorligt truede i en tid, der netop gør de teknokratiske kategorier til altings mlestok.
Viden og visdom udkom i 2002 på Det lille Forlag. Den er på 125 sider.
Hvorfor findes der kunst? Hvad vil guderne os? Hvordan forholder kunst, skønhed og guddommelighed sig til hinanden?
Disse spørgsmål er blevet diskuteret siden antikken. Og lige så tit der er blevet formuleret nye svar, lige så ofte er skønhedsopfattelsen undergået en metamorfose.
Det er dog gammel visdom, at kunst ikke behøver at være figurativ for at formidle guddommelighedserfaring. Derfor er der også et bånd imellem arkaisk og moderne kunst, og det peger på deres fælles kilde.
Bogen Skønhedens metamorfose præsenterer og perspektiverer de æstetiske idéers historie fra antikken til i dag.
Den konkrete kunsts og den filosofiske æstetiks historier er i almindelighed blevet behandlet adskilt fra hinanden. I Skønhedens metamorfose bliver de imidlertid bragt i en dialog, som lader kunst- og filsoofihistorie befrugte hinanden. Endvidere tager forfatteren afsæt i kunstens og æstetikkens udspring i guddommelighedserfaring. Teologi og religionsvidenskab er derfor også medtænkt i denne fremstilling af de æstetiske idéers historie.
Skønhedens metamorfose udgør sammen med Historien som værk Dorthe Jørgensens filosofiske doktordisputats forsvaret 2. juni 2006. Bogen udkom i 2001 på Odense Universitetsforlag og er på 481 sider. Den rummer farveillustrationer og er indbundet samt med smudsomslag.